Diskusprolaps i nakken

I visse tilfælde kan dine nakkesmerter være på grund af en diskusprolaps.


Man snakker mest om prolapser i forbindelse med ondt i lænden, men de kan også forekomme i nakken.


Disse er forårsaget af, at de små bruskskiver imellem knoglerne i nakken kaldet diskusser ”glider ud” af deres plads og derved kommer til at trykke på nerverne, der løber fra siden af nakken ud i armen.


Diskusprolapser i nakken føles som skarpe smerter i nakken, men ofte med mere generende udstrålende smerter eller snurren i normalt den ene, men i nogen tilfælde begge arme, ofte helt ud til fingrene.


Hvis der er særligt stort tryk på nerverne kan svaghed eller klodsethed i fingre eller albueled også forekomme, hvilket ofte opleves som besvær med fingerbevægelser, for eksempel når man prøver at håndtere en blyant eller holde på sin kaffekop.


Behandlingen af diskusprolaps i nakken involverer mobilisering af nakkeleddene for at prøve at befrie det irriterede nervevæv og derved mindske det fysiske tryk på nerverne.


Meget forskning viser desuden, at simple strækøvelser for nakken ofte er meget effektive til at reducere de udstrålende smerter og fremme ophelingen af nakkeskaden.


Massage hjælper som regel ikke på diskusprolapser og kan ofte gøre ondt værre.


I lighed med diskusprolapser i lænden kan man desværre ikke behandle en diskusprolaps rask fra den ene dag til den anden, da der i modsætning til mange andre nakkeproblemer er tale om en decideret skade, der skal have tid til at hele.


Denne proces tager normalt 1-6 måneder, men kan ofte skæres betydeligt ned hvis patienten laver strækøvelser som anvist og får korrekt behandling.


I meget slemme tilfælde kan der foretages en MR-skanning og kirurgisk vurdering af diskusprolapser i nakken, men forskning viser at 90% af diskuspatienter kommer sig helt uden en operation.


Kiropraktorer er veluddannede i diagnostik af prolapspatienter og vil foretage den relevante henvisning hvis det skulle vise sig at være nødvendigt.

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=