Knæsmerter

Knæet er i sig selv ikke en særlig kompleks kropsdel og knæsmerter

er derfor også ofte forholdsvist simple at diagnosticere, omend ikke at behandle.


Groft set kan knæsmerter deles op i to kategorier:


  • Smerter der er forårsagede af slidgigt eller skader på brusk eller ledbånd i knæet.


  • Smerter der kommer fra hævelse og betændelse i sener og muskler omkring knæet.


Begge typer smerter kan forekomme i stort set alle aldre, dog stiger risikoen for skader eller slid i knæet med patientens alder, samt med høj sportsaktivitet for den yngre patient.


Hvis problemet primært er relateret til beskadigelse i knæet eller udtalt slidgigt er behandling ofte mindre effektivt – det er svært at behandle på noget der grundlæggende er i stykker.


I disse tilfælde vil man ofte anbefale et superviseret genoptræningsforløb,

der fokuserer på at styrke musklerne omkring lår, hofter og baller.

Det dårlige knæ vil derved være støttet tilstrækkeligt op af stærk muskulatur til at man vil kunne belaste det igen uden de store smerter.


Skulle et træningsforløb ikke have tilfredsstillende resultater for patienten er kirurgi også en mulighed, selvom det er almindelig praksis at forsøge andre behandlingsmuligheder før man overvejer en operation.


Er patientens knæsmerter derimod primært irritationsbetingede kan man i høj grad behandle det smerteprægede knæ.


Kiropraktisk behandling af knæ er ofte ikke synderligt effektivt, da det ikke er et led der ”låser sig” på samme måde som leddene i ryggen og nakken.


Derimod er behandling af sener og muskler med massage eller udstrækning ofte overraskende effektivt for knæsmerter, da en stor del af disse ikke kommer indenfra knæet, men snarere fra strukturerne omkring det.


En vis mængde knæsmerter, der ikke er direkte relaterede til skader eller slid i knæet, er ofte resultatet af stivhed og svaghed i ankler eller hofter.


Det er derfor standard praksis for en kiropraktor at undersøge både hofter og fødder i knæpatienter, selv om de ikke nødvendigvis har smerter der. Nogle knæpatienter begynder først at blive bedrenår deres underliggende hofteproblemer er diagnosticeret og behandlet.


Der eksisterer et offentlig sponsoreret program, der tilbyder gigtpatienter fokuseret træning for deres smerter, hvilket har vist sig at have en betydelig gavnlig effekt. Læs mere her: www.glaid.dk

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=