{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Kiropraktor Adam Sommerfelt

Jeg dimitterede fra Anglo-European College of Chiropractic i det sydlige England og vendte efter overstået turnus tilbage til Danmark i 2012. Sidenhen har jeg arbejdet på flere klinikker omkring i Danmark, senest med 6 år som ansat på Rygcenter Roskilde.

Mit hovedfokus som kiropraktor er at foretage grundige undersøgelser og udredninger af den enkelte patient og derved fastslå den mest optimale behandlingsplan for individet.

Jeg går meget op i at få mine patienter til at forstå årsagen til deres smerter og derved forsøge at forebygge dem igennem korrektion af arbejdsergonomi, daglige vaner eller træningsvejledning.

Udover at være kiropraktor er jeg også uddannet sportsmassør og bruger en kombination af kiropraktisk ledbefriende behandling og muskelafslappende massage eller strækteknikker for at opnå de bedste behandlingsresultater.

Mine hovedinteresser som kiropraktor ligger i behandling af ondt i ryggen, ondt i nakken, diskusprolapser og diverse sportsskader, med særligt fokus på skulderskader samt smerter i fødderne.